Support og opgraderinger af Tivilo

Sidst opdateret: 19.09.2023

Fælles for alle IT-systemer er, at de engang imellem kræver support for at systemerne kører optimalt. Dernæst er IT-systemer i modsætning til mange andre færdige produkter oftest i konstant udvikling og opgraderes løbende så kunderne får et bedre og bedre produkt med tiden, hvilket også er tilfældet for Tivilo.

I denne artikel vil du få et overblik over hvordan vi yder support på Tivilo systemet samt vores procedurer når en ny version af Tivilo er klar til installation.

Monitorering af kundeløsninger

Vi monitorere med jævne mellemrum vores kunders løsninger, både for at sikre driften af systemet dag-til-dag, men også for input til hvordan vi kan forbedre oplevelsen med systemet fremafrettet. I nogle tilfælde ved vi, at der er problemer med systemet før vores kunder ved det, hvilket betyder, at vi kan reagere og begynde at udbedre fejlen før kunden ved at der er noget galt.

Fejl og mangler i Tivilo systemet

Hvis problemet er relateret til fejl i Tivilo systemets software, eksempelvis hvis en funktionalitet er holdt op med at fungere eller fungere uhensigtsmæssigt, så er supporten selvfølgelig med i prisen.

Vi opfordrer jer til at forhøre jer med jeres superbrugere hvis det er muligt før i kontakter os, hvis nu at der ikke er tale om en fejl i systemet men manglende information omkring hvordan systemet betjenes.

Hvis i vurdere, at det er en fejl i systemet, så kan mange fejl og mangler i Tivilo systemet, specielt lige efter implementeringen af en ny Tivilo løsning, være relateret til hvordan systemet er konfigureret. Disse fejl kan ofte løses med kort varsel ved at rette i konfigurationen af systemet og derefter genstarte Tivilo enhederne.

Hvis fejlen vurderes til at være en fejl i hvordan Tivilo er programmeret, så vil vi lave en vurdering af hvor stor påvirkning fejlen har på den daglige drift hos jer.

Mindre fejl og mangler

Hvis fejlen har en lille indvirkning på driften vil vi løse fejlen med den næste store versionsopdatering (Eksempelvis fra Tivilo 5.0 til 6.0).

Moderate fejl og mangler

Hvis systemet stadig kører og kan anvendes, men at en fejl besværliggøre brugen af systemet kan vi nogle gange rette i konfigurationen af systemet og ændre hvordan en funktionalitet fungere eller slå den fra således, at systemet kan fortsætte med at blive brugt, hvortil vi efterfølgende ofte laver en mindre versionsopdatering (Eksempelvis fra Tivilo 5.0 til 5.1) med bugfixes som vi kan sætte i drift inden for kort tid.

Større fejl eller systemnedbrud

Hvis fejlen har en stor påvirkning af driften, eksempelvis hvis systemet går ned eller der er en fejl som gør at systemet slet ikke kan bruges, er proceduren altid at informere jer om systemnedbruddet med det samme, udbedre fejlen hurtigst muligt og til sidst informere jer når systemet er oppe og køre igen.

For hjælp til support af Tivilo systemet kan i kontakte:

Andreas Jensen
Cheftekniker
[email protected]
+45 5125 3799

Udskiftning eller reparation af Tivilo enheder

Hvis i skulle opleve, at en Tivilo enhed er blevet beskadiget eller er defekt på anden vis, så vil vi først og fremmest lave en vurdering af, om det er muligt for os at reparere enheden. Ved reparation af en enhed vil vi lave en prisberegning der typisk er lavere end prisen for at købe en helt ny enhed således, at i kan spare nogle penge hvis reparationen lykkedes. Hvis ikke vi kan lykkes med at reparere enheden så vil i skulle indkøbe en ny enhed til vores normalpris som du kan finde på siden “Priser“.

For hjælp til udskiftning og reparation af Tivilo enheder kan i kontakte:

Andreas Jensen
Cheftekniker
[email protected]
+45 5125 3799

Udskiftning eller reparation af monteringsudstyr

Hvis noget monteringsudstyr er defekt eller er gået i stykker og skal udskiftes eller repareres afhænger proceduren af om i har købt installationen gennem os eller selv har foretaget installationen.

Hvis vi har stået for installationen kan du kontakte os, hvorefter vores samarbejdspartner (Oftest I.L. Montering her i Danmark) vil hjælpe jer med at udbedre eller udskifte udstyret, som sender regningen til os. Hvis vi har aftalt, at i kan kontakte I.L. Montering direkte er i velkomne til at gøre dette i stedet på følgende kontaktoplysninger:

I.L. Montering – http://www.il-montering.dk
[email protected]
+45 4014 6505
Ejbyvej 59, Ejby
4623 Ll-Skensved

Hvis i selv har valgt at foretage installationen, så vil i selv stå for at udskifte eller reparere monteringsudstyret for egen regning.

Procedurer ved opgradering af Tivilo

Vi arbejder hele tiden på at forbedre Tivilo systemet og vi laver gennemsnitligt 1-2 nye store versionsopdateringer af Tivilo om året med nye spændende funktioner som hjælper jer med undervisningen, sikkerheden på anlægget samt forbedrer driften af Tivilo. Derfor vil i på et tidspunkt også få opgraderet jeres Tivilo løsning.

Normalt vis vil der i forbindelse med en ny stor version af Tivilo blive lavet en ny side på vores hjemmeside med annoncering af den nye version og alle de nye funktioner og bugfixes som den indeholder. Derefter kontakter vi alle vores kunder og planlægger et møde med dem omkring hvordan de ønsker at få konfigureret den nye version til deres behov efter de har læst om den nye version. Når ønskerne til konfigurationen er fastlagt planlægger vi datoen for opgraderingen af Tivilo.

På nuværende tidspunkt har vi to forskellige måder vi kan opdatere jeres system på, henholdsvis semi-automatisk opdatering eller on-site opdatering.

Semi-automatisk versionsopdatering (Remote over telefonen)

Fra Tivilo version 4.1 er det blevet muligt for os at kunne foretage semi-automatiske versionsopdateringer af Tivilo. Dette betyder, at vi har mulighed for at fortælle alle jeres instruktør- og køretøjsenheder hjemme fra vores kontor at de skal opdatere til en nyere version af Tivilo under opsætningen efter enheden er blevet tændt eller genstartet.

Dette muliggøre, at vi i samarbejde med en af de ansatte på anlægget via en telefonsamtale, kan opdatere alle jeres enheder til en nyere Tivilo version hjemme fra vores kontor. Hvis jeres anlæg ligger langt fra vores hovedkontor i Køge kan dette spare os for en del transporttid. Dernæst er denne metode til opdatering meget hurtigere end vores traditionelle måde at opdatere enheder på, hvilket både sparer jer og os for arbejdstid.

Fordi denne metode er hurtigere end den gamle metode kan vi også være mere fleksible i forhold til hvilken dag og hvilket tidsrum vi opdatere jeres enheder i som passer både os og jer bedre og minimere nedetiden på systemet for instruktørerne.

Her kan du se en video af hvordan opdateringsprocessen foregår på en enhed og hvilke trin en af jeres medarbejdere ville skulle gennemføre på hver enhed for at foretage opdateringen.

On-site versionsopdatering

Hvis i har fået installeret en version af Tivilo der er ældre end version 4.1, hvis der er behov for at rette i android-indstillingerne på enhederne eller hvis der udover versionsopdateringen er brug for support af jeres udstyr, så vil vi stedet foretage en On-site versionsopdatering hvor vi kommer ud og besøger jeres anlæg og laver opdateringen hos jer.

Som udgangspunkt for denne metode til opgradering af Tivilo så plejer vi at sige, at systemet er til service en hel dag, typisk fra kl. 8 til 16, men alt efter antallet af enheder der skal opgraderes er systemet ofte klar til brug igen tidligere end dette. Vi vil ofte forsøge så vidt det er muligt at udnytte dage hvor der måske ikke er undervisning på anlægget til disse opdateringer eller hvor undervisningen ligger sent om eftermiddagen eller om aftenen.

Fælles for begge metoder er, at vi i dagene efter en opgradering af Tivilo er ekstra opmærksomme på er monitorere vores kunders løsninger og sørger for at holde vores kalender så åben som muligt i tilfælde af, at vi skal ud og udbedre en fejl i den nye version.

Gå tilbage til vejledningsoversigten