Sidst opdateret: 20.09.2023
I denne artikel vil du få en masse informationer omkring, hvordan Tivilo systemet løbende vedligeholdes, samt hvilke overvejelser du bør gøre dig i forhold til vedligeholdelse. Du kan også finde en række vejledningsvideoer og supplerende informationer til hvordan systemet klargøres til undervisning.
Hvor meget vedligeholdelse kræver Tivilo?
Hvis du har fået ansvaret for at vedligeholde Tivilo systemet, vil et af dine første spørgsmål måske være, hvor meget tid du skal bruge på at vedligeholde Tivilo systemet.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre driftsikkerheden for systemet, forbedre brugervenligheden så der opstår færre misforståelser omkring brugen af systemet og til sidst minimere behovet for vedligeholdelse i det hele taget således, at du fremadrettet skal bruge mindre tid på vedligeholdelse af systemet. Ikke desto mindre kræver systemet vedligeholdelse en gang imellem.
Siden implementeringen af Tivilo 4.0 hos vores kunder har vi haft muligheden for at indsamle driftstatistik på vores køretøjsenheder således, at vi kunne få et mere detaljeret indblik i hvordan systemet køre over en længere periode og hvordan vores kunder bruger Tivilo systemet.
Her kan du se det statistik vi har indsamlet for enhederne hos den første kunde som fik Tivilo 4.0 installeret efter 100 dages driftstid (Indsamlet d. 12.12.2022).
- Enhederne er gennemsnitligt blevet genstartet hver 14. dag. Dette behøver ikke være fordi der er fejl i systemet, men kan også være pga. andre årsager til at slukke for enhederne, såsom hvis køretøjerne har været ude af drift i en periode, hvortil enhederne er blevet slukket når de ikke skulle bruges alligevel. Nogle kunder vælger også selv at have faste rutiner med genstart af enhederne for at sikre en god drift for systemet. Vores vurdering er derfor, at behovet for at genstarte enhederne i forbindelse med fejl er sjældnere end dette.
- Den længste uafbrudte driftstid vi har registreret på en enhed på de 100 dage er over 65 dage uden en genstart af enheden.
- Køretøjsenhedernes oppetid mens systemet er i brug (Drifttid uden gps- og internetudfald eller servernedbrud mm.), har gennemsnitligt være over 99,9% af tiden, hvor afbrydelser helt ned til 1 sekunds interval tælles med.
Vores egen oplevelse med den pågældende kunde har også været, at der ikke har været behov for support efter opgraderingen til Tivilo 4.0 i forhold til driftsfejl i disse 100 dage og at kunden selv har kunnet håndtere de udfordringer de har måttet have i dagligdagen med Tivilo.
I forbindelse med idriftsættelse af Tivilo på jeres anlæg forventer vi et større behov for support i månederne efter i forhold til denne kunde, da de har mere erfaring med systemet end i har og at kulturen på anlægget har haft længere tid til at tilpasse sig til det nye IT-system. Med tiden forventer vi også, at jeres behov for support vil falde når i selv har opbygget erfaringer med hvordan i vedligeholder systemet bedst.
Vedligeholdelse af køretøjsenheder og betjeningsmuligheder
I forbindelse med brugen af Tivilo vil der være nogle helt basale betjeningsmuligheder, som vil være vigtige at kende for, at køretøjsenhederne kører korrekt ved undervisning. Her kan du finde en række vejledningsvideoer der viser disse betjeningsmuligheder:
Opvågning af køretøjsenhed
Den nemmeste måde at tjekke om en køretøjsenheden kører som den skal er ved at banke på siden af den. Hvis du kan se Tivilo logoet oppe i venstre hjørne og evt. et fartbegrænsnings-skilt uden nogle popup beskeder foran Tivilo så kører enheden som den skal.
Genstart af køretøjsenhed
Engang imellem kan det være nødvendigt med en genstart af en enhed af forskellige årsager. En Tivilo enhed genstartes som enhver anden telefon ved at holde låseknappen inde i 5-10 sekunder og derefter trykke på “Genstart”, hvortil enheden selv automatisk vil åbne Tivilo når den er startet op.
Køretøjsenhed mangler strøm
Køretøjsenhederne kan i sjældne tilfælde løsne sig i holderen i et køretøj efter hårde opbremsninger. Du kan prøve at trykke enheden ned i holderen og lytte til om enheden giver en notifikationslyd om at den lader.
Hvis du stadig er i tvivl om enheden lader kan du også kigge på lade-indikatoren som vises oppe i venstre hjørne under køretøjsnummeret. Her kan du se et eksempel hvor en enhed ikke får korrekt strøm vist med et rødt lyn, hvorefter der vises et blåt lyn og en lade-animation når enheden får korrekt strøm:
Tænd en slukket køretøjsenhed
Hvis en enhed skulle være løbet helt tør for strøm eller være blevet slukket af nogen så er det vigtigt i ved, hvordan i starter enheden op igen. Dette skulle være ligetil, men visse mobiltelefoner vi har anvendt tidligere har haft en fejl hvor de ikke kan tænde op hvis de var sat til strøm og først skulle frakobles strøm før de ville tænde. Dette er ikke tilfældet på alle enheder, men hvis dette gælder jeres enheder vil måden at komme rundt om dette være at tage enheden ud af holderen i 5-10 sekunder og derefter holde låseknappen inde i 5-10 sekunder til enheden vibrere og starter op.
Skiftlig vejledning til udprint
Udover de ovenstående vejledningsvideoer findes der også en mere detaljeret skriftlig vejledning i kan printe ud og have læggende fysisk på anlægget som personalet kan bruge til dagligt. Du kan læse, printe eller downloade den seneste version af denne vejledning her:
Popup beskeder på Instruktørenheden
Som støtte til drift og vedligeholdelse af Tivilo systemet for instruktører og kørelærere findes der en række popup beskeder på instruktørenheden som bliver vist når Tivilo systemet registrere et problem med de køretøjer som instruktøren/kørelæreren har valgt at bruge til undervisning i Tivilo, hvor der bliver vist en vejledning til hvordan problemet løses i stil med videoerne vist tidligere. Popup beskederne kan blandt andet give instruktøren/kørelæreren besked om:
- En eller flere køretøjsenheder er blevet låst eller slukket
- En anden instruktør har valgt dine køretøjer
- En eller flere køretøjsenheder mangler strøm
- En eller flere køretøjsenheder er inaktive
- mm.
Anbefalinger til vedligeholdelse af Tivilo
Vi ønsker, lige såvel som i gør, at jeres nyindkøbte udstyr til Tivilo holder så lang tid som muligt. Derfor kan du her finde en række anbefalinger til hvordan du forlænger levetiden på Tivilo udstyret.
- Vi anbefaler, at jeres instruktører og kørelærere gør det til en vane at fortælle deres kursister, at de ikke skal pille ved køretøjsenhederne, medmindre de har fået besked på andet.
- Hvis i over en længere periode ikke skal bruge jeres køretøjer, fordi anlægget skal ombygges, jeres køretøjer er til service eller at anlægget er lukket af andre årsager, så anbefaler vi, at i slukker køretøjsenhederne således, at de ikke står og bruger ekstra strøm fra køretøjet unødigt og samtidig holder køretøjsenhederne også længere.
- På specielt varme dage om sommeren (+ 30 grader) så anbefales det hvis Tivilo skal bruges, at i åbner dørene eller vinduerne på køretøjerne eller tænder for airconditionen lidt tid før i skal ud og køre således, at temperaturen falder lidt i køretøjerne. Dette skyldes, at nogle telefoner der anvendes til køretøjsenheder har en advarselsbesked om overophedning der kan poppe op foran Tivilo appen og skærme for visningen at videoer, som oftest forsvinder igen automatisk når drift-temperaturen falder igen. Dernæst er det også bedre for telefonerne ikke at operere under for høje temperaturer. Tivilo er tilpasset til at forsøge at minimere drift-temperaturerne på forskellig vis, men disse beskeder kan stadig forekomme.
- Vi anbefaler så vidt det er muligt, at instruktørenhederne ikke ligges til ladning i direkte sollys når de ikke er i brug, da de højere temperaturer og sollyset over en længere periode kan forkorte levetiden af dem.
- Hvis jeres instruktørenheder bliver leveret med cover på, så anbefaler vi ikke, at i fjerner dette cover. Enheden kommer også med en keyhanger med Tivilo logo på, hvilket er op til jer selv om i vil have denne på eller ej.
- Vi anbefaler, at fjernbetjening, tastatur og eventuelt mus til storskærmsløsningen gemmes væk så ikke uvedkommende kan betjene storskærmsløsningen og muligvis forstyrre driften af storskærmen.
- Vi anbefaler, at der ikke slukkes for computeren eller skærmen til storskærmsløsningen, medmindre der laves en fast rutine med at tænde udstyret op om morgenen når anlægget skal bruges, da vores erfaring er, at ikke alle instruktører /kørelærere enten ligger mærke til storskærmen hvis skærmen er slukket eller har tid til at starte den op når undervisningen er startet.
Spørgsmål til nye kunder
- Hvem på anlægget skal informeres omkring vedligeholdelse af køretøjsenhederne?
- Eksempelvis banefolk, mekanikere og instruktører/kørelærere
- Eksempelvis banefolk, mekanikere og instruktører/kørelærere
- Kan vi etablere nogle rutiner omkring Tivilos anbefalinger til vedligeholdelse af Tivilo systemet?
- Informering af kursister om at lade udstyr være, slukning af køretøjsenheder ved lukninger af anlæg mm.
- Informering af kursister om at lade udstyr være, slukning af køretøjsenheder ved lukninger af anlæg mm.
- Ønsker vi at printe Tivilos vejledning til betjening af køretøjsenheder og ligge frem til vores personale på anlægget?